Om at turde tage springet – Status for bloggen

Tiden flyver afsted, og af en eller anden grund kommer det altid bagpå mig. Jeg har tænkt rigtig meget over bloggens fremtid, måske mere end hvad godt er. Det har resulteret i, at jeg har siddet fast i processen. Meget ærgerligt, for jeg vil meget gerne noget mere med bloggen, jeg synes at den gemmer på en masse muligheder for mig. Jeg er nybegynder på alle fronter, så der er mange ting jeg skal sætte mig ind i, nogle mindre spændende end andre og mere tidskrævende end jeg regnede med, men som er nødvendigt for at have en blog. Jeg tror på mulighederne, og jeg synes det er et spændende projekt, så det er endnu ikke opgivet.

Jeg skal bare lære, at springe ud i det og ikke tænke for meget over det.

Jeg kan ikke nå alt på samme tid, nogle ting er sværere end jeg regnede med og det har slået mig lidt ud. Derudover kæmper jeg med en indre perfektion, som kan gøre mere skade end gavn. Nu har jeg taget springet og så må vi se, hvor det bringer mig hen!

Jeg håber, at I har lyst til at følge min rejse/blog. Jeg har selv været glad, for alle de blogs jeg har læst på min vej. De har været en stor inspirationskilde for mig, så det håber jeg også, at min vil være for dig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *