8 tips til at undgå tørre og flossede negle

Hjælp mine fingernegle er tørre og flækker! Har du også problemer med tørre negle der flosser og flækker? Så kan du her få et par tips til, hvordan du kan pleje dem.

Denne vinter har været ekstra hård ved mine negle, jeg har aldrig haft problemer med dette før. Jeg har altid haft utrolig stærke negle og kun sjældent problemer, hvor neglen flosser og flækker. Jeg gør egentlig ikke så meget for at pleje mine negle, om vinteren kan jeg dog godt smøre dem med creme. Jeg tænkte, at det kunne være interessant at se nærmere på, hvad jeg kan gøre for at pleje mine negle, så jeg ikke får disse problemer igen, for det er irriterende. Måske har du samme problem og kan nyde godt af disse tips!

8 tips til at undgå tørre og flossede fingernegle
  • Beskyt dine hænder/negle mod kulden – brug vanter
  • Giv neglene fugt – brug kokosolie eller madolie tilsat citron og evt. lavendel for duftens skyld, og masser neglebånd og neglen med olie
  • Brug handsker, når du vasker op – vandet gør, at hud og negle udtørrer hurtigere
  • Undgå varmt og iskoldt vand, når du vasker hænder – det udtørrer mere
  • Fil neglene i en retning og hold dem korte – især i vinterperioden, hvor neglene er mere udsatte
  • Undgå at bruge neglelak med acetone, for det udtørrer mere
  • Spis sund og varieret – måske mangler du vitaminer og mineraler, eller du kan supplere med et kosttilskud
  • Drik vand – måske har du ikke drukket nok vand. Som resten af kroppen så har neglene også brug for vand for at kunne vokse

Mine tips til smukke negle er relativt simple, de er lette at gå til og budgetvenlige, da jeg har mange af tingene i forvejen. Alle kan være med, og du er velkommen til at dele dine tips og erfaringer med mig.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *