10 ting jeg glæder mig til i maj

Søde små blomster fra haven
Åhh du skønne maj, jeg må ærligt sige, at denne måned er absolut min favoritmåned, især når den viser sig fra sin bedste side. Maj måned byder på mange skønne ting, og så er det også måneden, hvor jeg har fødselsdag!

Vi skal også fejre mors dag, og det er noget jeg holder meget af, faktisk mere end min fødselsdag! Det at blive mor er jo noget ganske særligt, især med så søde drenge, jeg har fået. Måneden byder på rejse til Malta med min søster Hanne, som har givet os den i gave. Vi glæder os!

Og så er det også måneden, hvor foråret rigtig har taget fat, og sommeren begynder at vise sin ankomst. Der bliver flere udeaktiviteter, og blomsterne er begyndt at pryde haven. Skønt!
Vi har 1. maj i dag, solen skinner, og det er 14 grader, dog blæser det en del, men det tegner godt. Et stort tillykke til farmor, som har fødselsdag i dag, og som vi fejrede lørdag med god mad og hygge.

10 ting jeg skal lave i maj
  1. På cykeltur – Jonas’ klasse har inviteret til hyggedag med cykeltur rundt om søen og leg bagefter
  2. Have hyggedag med børnene uden far – Når far ikke er hjemme, sover vi sammen og spiser en masse usundt
  3. Fejre mors dag –
  4. Spise brunch på min fødselsdag – elsker at vi har fri på min fødselsdag, så den skal nydes med en dejlig brunch sammen
  5. Holde et par fridage –
  6. Hækle min strandtaske færdig – da jeg gerne skal have den med til Malta, har det min første prioritet
  7. Gøre haven sommerklar – Terrassen, urtehaven og bedene skal gøres klar
  8. Gæster på besøg – vi får gæster på besøg, og det glæder vi os til
  9. Tage på sommerferie til Malta – Jeg må i gang med et indlæg om, hvad Malta har at byde på. Hvis I har anbefalinger, hører jeg gerne fra jer!
  10. Nyde det første måltid ude på terrassen – temperaturen stiger lidt, og muligheden for dejligt vejr lurer derude, så et måltid ude på terrassen må kunne lade sig gøre.

Her kan du læse om, hvad jeg skulle lave i maj sidste år. Der var vi til en del fødselsdage, og vores venner holdt konfirmation for deres drenge. Det var en måned, hvor alle weekenderne var godt fyldt op med hyggeligt samvær med venner og familie, og det er jo dejligt! Hvad byder din maj måned på?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *