Dagens Tips – gratis billedbehandlingsprogrammer

 
Hjælp! Jeg er på jagt efter et gratis billedbehandlingsprogram, som kan lidt af hvert og er let at bruge. Måske har du samme ønske, så læs med og få dagens tips til forskellige billedbehandlingsprogrammer, og hvor du kan downloade dem.

Jeg har altid brugt billedbehandlingsprogrammet fra Picmonkey til at lave mine billedkollager, og det har jeg været rigtig glad for. Så begyndte det at koste penge. Nu er det vist gratis igen, men kun for en periode. Jeg har derfor valgt at gå på udkig efter nogle nye billedredigeringsprogrammer, som er gratis. Jeg faldt over denne hjemmeside Alt om Data, som anmelder 5 gratis billedbehandlingsprogrammer, og som er værd at tjekke ud. Så måske kan du allerede gætte, hvad jeg skal bruge min tid på det næste stykke tid!? Der var i hvert fald noget for en hver smag og behov.

5 Gratis billedbehandlingsprogrammer, du kan downloade på nedenstående links

  • Photoscape, et billedbehandlingprogram med mange værktøjer og let at bruge.
  • Gimp,  et stort billedbehandlingsprogram, som kan en masse, men som godt kan være svært at bruge og kræver meget plads på computeren. Minder om Photoshop.
  • Jet Photo Studio, bruges mest til at organisere billederne, men der er mulighed for at redigere dem. Her er en kort intro fra YouTube.
  • Irfanview, et lille billedbehandlingsprogram, som er let at gå til, og det kræver ikke så meget plads på computeren.
  • Google Fotos, tidligere Picasa.

Selv er jeg til et grogram, der er let bruge, og som kan de mest almindelig ting såsom justering, beskæring, tilføje tekst og lave kollager. Jeg er lidt hooked på Photoscape, som kan mange af de ting, jeg søger, og som virker til at være let anvendeligt. Kender du nogle af disse eller nogle andre, som du kan anbefale, så hører jeg gerne fra dig!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *